Gudstjenester for familier

 

Familiegudstjenester er for både store og små! Vi har i løbet af året har vi forskellige gudstjenester, som lægger op til at flere generationer kan mødes

og få en god oplevelse sammen i kirken.
Gudstjenesterne er særligt tilrettelagt så børnene bedre kan følge med. Der bliver lagt vægt på fortællinger og musik, som kan gribe børnene og give stof til samtale og eftertanke om hvad kristendom er. Der vil ofte være anderledes indslag og prædiken vil være kortere og målrettet børnene.

Efter gudstjenesten fortsætter vi ofte med kirkekaffe og kreative aktiviteter, hvor det gode samvær kan fortsætte.

Vi håber, at vores familie venlige gudstjenester vil give børnene gode oplevelser, så de får et positivt forhold til kirken. Det er dejligt, at forældre tager deres børn med i kirke, men vi ved også, at gudstjenesten kan føles lang for mindre børn. Derfor har vi et "Børnehjørne" i begge vores kirker, hvor der findes bøger og forskelligt legetøj.

Hvis du har spørgsmål eller vil du høre mere om familiegudstjenester i Ringsted Sogn, er du velkommen til at kontakte kirke- og kulturmedarbejderen Al Bøwig Larsen på all@km.dk eller på tlf. 30 31 42 11.

.