TumligeSalmesang i Ringsted Sogn
Sang, fortælling, leg, rytmik og fællesskab i Klostermarkskirken
TumlingeSalmesang er en hyggelig lørdag formiddag et par gange om måneden, hvor vi fylder kirken med sang, dans og latter.
Vi synger, rasler med rasleæg, leger med vores store faldskærm, hører fortællinger og danser sammen, og der er plads til både det stille og det vilde.
Forløbet er tilpasset børn i alderen ca. 1-3 år, men større eller mindre søskende er naturligvis velkomne.
Det er gratis at deltage og der er ingen tilmelding, du møder bare op.
Forløbet i kirken tager 50 minutter, og bagefter tager vi legetøj og tegneting frem.
Der er kaffe/te på kanden, men husk madpakke til børnene.
Hvis du har spørgsmål eller vil du høre mere om TumligeSalmesang i Ringsted Sogn, er du velkommen til at kontakte kirke- og kulturmedarbejderen Al Bøwig Larsen på all@km.dk eller på tlf. 30 31 42 11.