Sogneaftener i Ringsted Sogn

I løbet af året arrangerer aktivitetsudvalget forskellige foredragsaftener og lignende i Sognegården og Klostermarkskirken. Vi samles om et spændende emne, og der er altid tid til at stille spørgsmål og tale sammen over en kop kaffe. 
Igennem årene har vi haft utrolig mange spændende foredragsholdere på besøg, der i deres emner har spændt vidt fx kan nævnes: Herbert Pundik - "Den danske undtagelse", Charlotte Rørth "Jeg mødte Jesus", Søren Ulrik Thomsen - med digtoplæsning, Jørgen Carlsen - "Det etiske rod" og Michael Rohde - om drømme.
Det er ofte gratis eller til en lav entrépris at deltage, men man opfordres - som betaling for kaffen - til at give et bidrag til sognets menighedspleje.
Tjek kirkesiden og kalenderen, for at læse nærmere om den næste sogneaften.