Konfirmation i Ringsted Sogn

Tilmelding til konfirmation i 2027 åbner her på hjemmesiden onsdag d. 10. juni kl. 12

I Ringsted bliver man konfirmeret i 7. klasse. Forud for konfirmationen går konfirmanderne "til præst" og deltager i gudstjenester, så de bliver fortrolige med hvad der sker i kirken. Det skal være hyggeligt, lærerigt, sjovt og tankevækkende at gå til præst, men det kræver, at man deltager aktivt, engageret og har en nysgerrig tilgang til det med kirke og tro.

Hvis ikke du er helt sikker på, om du vil konfirmeres eller ej, er du stadig velkommen til at følge konfirmationsforberedelsen. I løbet af tiden frem mod konfirmationen bliver du klædt på til at træffe beslutningen, og præsten er altid klar til yderligere samtaler med dig og din familie, hvis der er behov for det.

 

Hvis du vil vide mere om, hvad konfirmation er, så kan du læse mere på www.folkekirken.dk

 

Tilmelding til konfirmation sker via et link her på siden - tilmelding til konfirmation i 2027 åbner onsdag den 10. juni kl. 12. Når du tilmelder dit barn til konfirmationsforberedelse og konfirmation skal du bruge dit NemID.

Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen.

 

Konfirmationsforberedelsen ligger primært indenfor almindelig skoletid, men af og til kan der være undervisning om aftenen og forløb på weekenddage. Så tidligt som muligt vil konfirmanderne få udleveret en "årsplan", så familierne er orienteret om, hvornår der skal sættes kryds i kalenderen. Konfirmationen forudsætter, at man er døbt. Er man det ikke inden undervisningen begynder, bliver man døbt i løbet af året.

Konfirmationerne i Ringsted ligger altid efter påske og er fordelt på de første fire lørdage efter påske og en søndag. Konfirmander fra Campus Skolen konfirmeres som udgangspunkt med deres gamle klassekammerater fra mellemtrinet på Dagmarskolen og Valdemarskolen. Man kan også frit vælge søndagskonfirmationen i Sct. Bendts Kirke eller lørdagskonfirmationen i Klostermarkskirken.

 

For at blive konfirmeret i en af sognets kirker skal man have tilknytning til kirkerne, det har man fx, når man går i skole i sognet eller er bosat i sognet.

 

Ved Mødrehjælpen kan man søge økonomisk hjælp til konfirmation - se mere her.

 

 

Konfirmation 2027

Lørdag den 3. april i Klostermarkskirken - Åben for alle
Søndag den 4. april kl. 10.30 i Sct. Bendts Kirke - Åben for alle
Lørdag den 10. april i Sct. Bendts Kirke – Dagmarskolen (1 eller 2 hold) / Ringsted Privatskole / elever
fra skoler udenfor sognet (men som er bosat i sognet)
Lørdag den 17. april i Sct. Bendts Kirke – Valdemarskolen (2 hold)
Lørdag den 24. april i Sct. Bendts Kirke - Sct. Joseph Skole (2 hold)

 

Konfirmation 2028

Lørdag den 22. april i Sct. Bendts Kirke - Valdemarskolen (2 hold)
Søndag den 23. april kl. 10.30 i Sct. Bendts Kirke - Åben for alle
Lørdag den 29. april i Sct. Bendts Kirke – Dagmarskolen (1 eller 2 hold)
Lørdag den 6. maj i Klostermarkskirken - Åben for alle
Lørdag den 13. maj i Sct. Bendts Kirke – Sct. Joseph Skole (1 hold) / Ringsted Privatskole / elever fra
skoler udenfor sognet (men som er bosat i sognet)