17/03/2026 0 Kommentarer
Stille aften i Sct. Bendts Kirke
Stille aften i Sct. Bendts Kirke

Aftenens tema er TILLID. Først udfoldes det i den meditative læsning af sognepræst Hanne Vesth, vekslende med sang af Vokalgruppen GNIST. De synger "Northern Lights" af Ola Gjeilo, "Jag såg dig" af svenske Kraja og "Trust" af islandske Asgeir Trausti". Det foregår i det store kirkerum, med den skønne udsigt op til korhvælvingen. Derpå går vi hen i sidekapellet, hvor stillegudstjenesten udfolder temaet yderligere gennem salmer og musik og en guidet meditation. Den lægger op til en dybere personlig refleksion og ender med fem minutters stilhed. Til sidst beder vi salmebogens aftenbøn til tirsdag aften. Kl. 20 er det tid til en kop kaffe med en lille snack. GNIST består af seks unge kvinder med baggrund i Ringsted Sogn Ungdomskor og/eller Sankt Annæ Gymnasium. De brænder for vokalmusik og puster sammen liv i både salmer, nordisk folketone og nyskabende a cappella-arrangementer. Musikalsk ansvarlig er Karina Agerbo.
Kommentarer