Som du kan se, har vi fået ny hjemmeside.

Vi er ikke helt færdige, så hvis du har spørgsmål eller mangler bestemt information, skriv gerne til all@km.dk.

Tak for din tålmodighed og forståelse.

Koncert i Sct. Bendts Kirke

Koncert i Sct. Bendts Kirke

Koncert i Sct. Bendts Kirke

Torsdag 26. marts 2026, kl. 19:30
Sct. Bendts Kirke, Sct. Bendtsgade 9, 4100 Ringsted

Et requiem er en messe for de døde med latinske tekster og gregoriansk melodistof. Den berømte tyske komponist, Johannes Brahms, komponerede sit Requiem fra 1865 til 1868, og da han var protestant fravalgte han den katolske requiemtekst og udvalgte i stedet tyske tekster fra Luthers bibeloversættelse. Derfor blev titlen på hans store værk også ”Ein Deutsches Requiem”. Brahms mistede i 1865 sin mor, som betød umådeligt meget for ham, og 10 år tidligere mistede han sin mentor, komponisten Robert Schumann. Den store sorg, han har følt over disse to dødsfald, har helt sikkert inspireret ham til at komponere dette meget personlige værk, og selvom Brahms var en ikke særligt troende protestant, har han alligevel fundet trøst i bibelens tekster. Tekster, der betragter døden fra de efterladtes side, og tekster, der er tiltænkt de levende, for de, der sørger, har brug for opmuntring og trøst. Dette requiem er derfor i modsætning til andre en messe for de overlevende og ikke de døde, og hele værket indledes da også med ordene:

”Salige er de, som sørger, for de skal trøstes”

Ved denne opførelse skal du høre værket i en version for kor, 7 musikere og solister.

Koncerten er et samarbejde imellem de to kor Vox Absona og Nye Toner.

Sopran: Marie Dreisig Karlsmose

Bariton: William Jønch Pedersen

Dirigent: Louise Skonberg


Billetter á 150 kr. købes via nedenstående link: 

https://place2book.com/da/sw2/sales/9niqur3ays

For spørgsmål vedrørende arrangementet, skal henvendelse rettes til arrangøren.

Du vil måske også kunne lide...

KIRKE- & KIRKEGÅRDSKONTORET
Ringsted Sogn
Klostervænget 2A
4100 Ringsted
Tlf. 57 61 11 61
CVR 42939617
ringsted.sogn@km.dk


Kontoret har åbent hverdage kl. 10-13

Telefonerne er åbne i samme tidsrum

Kontoret er lukket 1. maj, Grundlovsdag 5. juni, fredagen efter Kristi Himmelfartsdag, 24. og 31. december samt helligdage.


SIKKER POST
Ønsker du at sende en mail til Ringsted Sogn med følsomme personoplysninger (eksempelvis  cpr-nummer eller et dokument/en fil) anbefaler vi, at du benytter sikker formular.

>> Send sikker mail med NemID

KIRKERNE
Sct. Bendts Kirke er åben

i vinterperioden
1. september til 30. april kl. 10-13.

i sommerperioden
1. maj til 31. august kl. 10-16.

Åbningstiden gælder alle ugens 7 dage, men kirken kan dog være lukket i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og lignende.

Grupper bør altid kontakte Kirke- og Kirkegårdskontoret på tlf. 57 61 11 61 og lave en aftale om besøg.

Klostermarkskirken og Ringsted Kapel kun ved forudgående aftale.