Som du kan se, har vi fået ny hjemmeside.

Vi er ikke helt færdige, så hvis du har spørgsmål eller mangler bestemt information, skriv gerne til all@km.dk.

Tak for din tålmodighed og forståelse.

Sing-a-long Gudstjeneste i Klostermarkskirken

Sing-a-long Gudstjeneste i Klostermarkskirken

Sing-a-long Gudstjeneste i Klostermarkskirken

Søndag 23. november 2025, kl. 19:00
Klostermarkskirken, Ahorn Alle 46C, 4100 Ringsted
Otto Lundgaard

Søndag den 23. november er der musikfestival i en god times tid for alle, der kl. 19.00 om aftenen tager til Klostermarkskirken.

”Festival” er nemlig titlen og temaet for årets sing-along-gudstjeneste, som traditionen tro er fyldt med musik og sange fra vores tidsalder – og i år bliver det musikken og sangene, som fylder luften fra sommerens musikfestivaler, også her i Ringsted, der sætter præg på den gode akustik i Klostermarkskirkens lyse rum.

Gudstjenesten er igen i år tilrettelagt i samarbejde mellem kirkens organist Karina Agerbo, sognepræst Otto Lundgaard og gæstemusikerne Lars Mathiesen og Lasse Kjærulf Andersen, der tilsammen udgør Duo Dejli’.  Derudover medvirker Silje Agerbo på vokal og Lone Weinreich Fisker med læsninger.

”Duo Dejli’s guitarer, vokalerne og gudstjenestens mange andre instrumenter vil levere en uovertruffen stemning, der tager os på rundtur mellem festivalens mange scener og – viser det sig – de mange tidsaldre, som har givet og giver os så fantastisk meget god musik,” fortæller sognepræst Otto Lundgaard og tilføjer, at man simpelthen ikke kan lade være med at synge med, når først vi er i gang.
Det er lige netop det, som er sing-along-gudstjenestens formål og funktion. 
Fra sangkataloget bliver der blandt andet mulighed for at lytte til og synge med på sange af gammelkendte, men endnu aktive musiknavne som Lis Sørensen og Sebastian, tv-2 og C.V. Jørgensen, lige som også yngre kunstnere som Rasmus Seebach og Andreas Odbjerg vil være at finde på festival-plakaten.

”Men det vil ikke være en koncert, vi samles til,” pointerer Otto Lundgaard.  ”En koncert er noget, man overværer og måske først bidrager til, når man klapper ad musikken.  En gudstjeneste er derimod noget, vi aktivt tager del i, når vi synger med, tænder lys og sammen skaber et fantastisk rum at være sammen i.”

Alle i alle generationer er meget velkomne.  Lige som når byen samles til festival.

Dørene til kirkerummet åbnes fra kl. 18.30.  Alle er også velkomne til at blive over en dåsevand eller -øl i kirkens indgang, når musikken er klinget af.

Du vil måske også kunne lide...

KIRKE- & KIRKEGÅRDSKONTORET
Ringsted Sogn
Klostervænget 2A
4100 Ringsted
Tlf. 57 61 11 61
CVR 42939617
ringsted.sogn@km.dk


Kontoret har åbent hverdage kl. 10-13

Telefonerne er åbne i samme tidsrum

Kontoret er lukket 1. maj, Grundlovsdag 5. juni, fredagen efter Kristi Himmelfartsdag, 24. og 31. december samt helligdage.


SIKKER POST
Ønsker du at sende en mail til Ringsted Sogn med følsomme personoplysninger (eksempelvis  cpr-nummer eller et dokument/en fil) anbefaler vi, at du benytter sikker formular.

>> Send sikker mail med NemID

KIRKERNE
Sct. Bendts Kirke er åben

i vinterperioden
1. september til 30. april kl. 10-13.

i sommerperioden
1. maj til 31. august kl. 10-16.

Åbningstiden gælder alle ugens 7 dage, men kirken kan dog være lukket i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og lignende.

Grupper bør altid kontakte Kirke- og Kirkegårdskontoret på tlf. 57 61 11 61 og lave en aftale om besøg.

Klostermarkskirken og Ringsted Kapel kun ved forudgående aftale.