Konfirmation
I Ringsted bliver man konfirmeret i 7. klasse. Forud for konfirmationen går konfirmanderne "til præst" og deltager i gudstjenester, så de bliver fortrolige med hvad der sker i kirken. Det skal være hyggeligt, lærerigt, sjovt og tankevækkende at gå til præst, men det kræver, at man deltager aktivt, engageret og har en nysgerrig tilgang til det med kirke og tro.
Konfirmationsforberedelsen ligger primært indenfor almindelig skoletid, men af og til kan der være undervisning om aftenen og forløb på weekenddage. Så tidligt som muligt vil konfirmanderne få udleveret en "årsplan", så familierne er orienteret om, hvornår der skal sættes kryds i kalenderen. Konfirmationen forudsætter, at man er døbt. Er man det ikke inden undervisningen begynder, bliver man døbt i løbet af året.
Konfirmationerne i Ringsted ligger altid efter påske og er fordelt på de første fire lørdage efter påske og en søndag. Konfirmander fra Campus Skolen konfirmeres som udgangspunkt med deres gamle klassekammerater fra mellemtrinet på Dagmarskolen og Valdemarskolen. Man kan også frit vælge søndagskonfirmationen i Sct. Bendts Kirke eller lørdagskonfirmationen i Klostermarkskirken.
For at blive konfirmeret i en af sognets kirker skal man have tilknytning til kirkerne, det har man fx, når man går i skole i sognet eller er bosat i sognet.
Overvejer du dåb?
Folkekirken.dk har samlet en mængde artikler og videoer om dåb og forældres tanker om dåb.
Læs her: Overvejer du dåb?