Giv en hånd med

Du har godt af at gøre noget for nogen - og vi har brug for frivillige for at vi kan vedblive med at lave gode og meningsgivende aktiviteter. Har du lyst til at være sammen med nogen om noget?

- Så læs mere om de mange opgaver der bliver løst af frivillige i Ringsted Sogn

Frivillige i Sct. Bendts kirke

I sommertiden har Sct. Bendts Kirke åben kl. 10 - 16, af hensyn til de mange turister, der besøger kirken. Tidligere var kirken middagslukket, men det har vi valgt at lave om og har i stedet frivillige til at holde opsyn med kirken, når kirketjeneren har frokostpause. De frivillige holder kirken åben, sælger kort og brochurer samt svarer på spørgsmål fra de besøgende.

Vil du vide mere så kontakt kirketjenerne i kirken: 5761 4019 / kirketjener@ringstedsogn.dk

Frivllige hænder til Klosterurtehaven

Ved Sct. Bendts Kirke har vi en skøn klosterurtehave med et stort udvalg af planter fra middelalderens medicinske klosterhaver. Den vedligeholdes af frivillige, og hvis du har lyst til at være med, så kontakt kirketjener Klaus Gønget tlf. 5761 4019 / kirketjener@ringstedsogn.dk

Er du interesseret i de middelalderlige medicinskeurter vil du måske hjælp med at passe kirkens klosterurtehave
Vil du gerne hjælpe fygtninge med at blive bedre til det danske sprog - så læs mere om flygtninge arbejdet i sognet
I strikkecaféen strikkes dåbsklude, men også andre projekter er med tiden kommet til
En del af Klostermarkskirkens frivillige er samlet her - men der er plads til flere!
I Sct. Bendts Kirke hjælper frivillige med at tage godt i od besøgende i åbningstiden

Bliv frivillig i klostermarkskirken

Syng med

Der skal synges til hver eneste gudstjeneste! Det er faktisk noget af det som alle kan være med til. Hvad enten man er en rutineret sanger eller føler at man kun har et par toner i livet, så opfordrer vi alle til at synge med til gudstjenesten. Når man synger med på salmerne, får man en langt bedre oplevelse af gudstjenesten og bliver en aktiv deltager. Og man kan næsten ikke undgå at blive lidt lettere om hjertet, når man synger.
Går du selv og drømmer om at synge i et rigtig kor, så kunne du måske tænke dig at synge med i Klostersangerne i Klostermarkskirken. Koret medvirker ved hver eneste gudstjeneste, men som medlem af koret forpligtiger man sig ikke til at synge hver søndag. Koret holder korprøver om tirsdagen. Kontakt kirkens organist: Karina Agerbo tlf. 2837 6932 / karina@agerbo.eu

Frivillig i Klostermarkskirken
I Klostermarkskirken er der mange frivillige medarbejder, som løser en masse opgaver, som man i andre kirker betaler for at få udført. Blandt alle de frivillige er der et godt sammenhold og en hyggelig stemning.
De frivillige varetager opgaver i forbindelse med gudstjenesterne. De gør kirken klar med lys, blomster og opsæting af salmenumre, de laver kaffen og sørger for den efterfølgende oprydning. Desuden hjælper man også med læsning af ind- og udgangsbøn.
Selvom vi er mange, kunne vi godt bruge endnu flere, der har lyst til at hjælpe med. Kontakt vores frivillighedskoordinator Kitzi Lindberg: tlf. 30 31 42 11 / kitzi@ringstedsogn.dk

Kom til strikkecafé

I strikkecaféen strikker/hækler vi dåbsklude som gave til kirkernes dåbsbørn - og er dermed en del af et stort netværk af menigheder i landet, der har taget dåbskludene i brug.
Medbring gerne selv pinde/hæklenåle str. 2.5-3 Garnet har vi. Mens vi strikker/hækler går snakken lystigt, og vi nyder også en kop kaffe/te og et stykke kage.
Gruppen mødes 2. tirsdag i hver måned kl. 14-16 i Klostermarkskirken, Ahorn Allé 46C, Ringsted
Yderligere oplysninger på tlf. 25829058 / ullakristen@gmail.com 

Vil du hjælpe flygtninge?

Hver mandag er der café for flygtninge i Sognegården. En gruppe frivillige står for caféen, hvor flygtning har mulighed for at øve sig i det danske sprog. Hvis du har lyst til at være med, så kontakt sognemedhjælper og frivilligkoordinator Kitzi Lindberg tlf.: 3031 4211 / kitzi@ringstedsogn.dk