Du er her: 

Køb en klarklud - og støt menighedsplejen!

Strikkecaféen har lavet en lille bod i Klostermarkskirken og Sct. Bendts Kirke, hvor du kan købe alt fra lækre vanter og strømper til skønne miljøvenlige karklude.

 

Strikkecaféen begyndte med at strikke dåbsklude til børnene, der bliver døbt i sognet. Det blev dog hurtigt klart, at damerne er meget effektive, så lige nu har vi et stort lager af dåbsklude.

Men er man flittig med strikkepindene, må man have sig et nyt projekt, og derfor har damerne sat sig for at samle penge ind til menighedsplejen (som bl.a. går til julehjælp) ved at sælge lækre hjemmestrikkede produkter til særdeles rimelige priser.

Boden er sat op i Klostermarkskirken og Sct. Bendts Kirke og betaling foregår via MobilePay. Kig forbi næste gang du er i kirken.

 

 

Del dette: