Sct. Bendts kirke - En af Danmarks store kirker

Sct. Bendts kirke set fra byens torv

Når man træder ind i Sct. Bendts Kirke, får man fornemmelsen af at være i en katedral. Det er en af Danmarks store middelalderkirker, og det vældige kirkerum imponerer både ved sin størrelse og sin udsmykning. Når kirken alligevel ikke lever op til betegnelsen katedral, er det alene fordi den ikke har været hovedkirke i et stift eller sæde for en biskop. Sct. Bendts Kirke er bygget som klosterkirke, men det er også en kongekirke, for her ligger en række af middelalderens berømteste danske konger og dronninger begravet.

Benediktinernes kirke

Oprindelig hed Sct. Bendts Kirke ”Vor Frue Kirke”. Navnet Sct. Bendts stammer muligvis fra et lille sogn, der har ligget i Ringsteds vestlige udkant. Men det refererer også til Benedikt af Nurcia, der var grundlægger af munkeordenen benediktinerne, som klostret i Ringsted tilhørte. Selve klostret, der lå syd for kirken, eksisterer ikke mere. Resterne af det brændte i 1806.Den første Vor Frue Kirke i Ringsted blev grundlagt af roskildebispen Svend Norman i 1080'erne. Det var en frådstenskirke, og nogle af ydermurene til denne kirke er genbrugt i den nuværende Sct. Bendts Kirke som fundamenter for pillerne i hovedskibet. Ud over klosterkirken havde Ringsted i middelalderen i øvrigt også en sognekirke, nemlig Sct. Hans Kirke, der blev brugt som kirke til 1571 og nedrevet i 1766.

Knud Lavard og hans søn

Afgørende for bygning af den nuværende Sct. Bendts Kirke blev mordet på hertug Knud Lavard i Haraldsted Skov nord for Ringsted i 1131. Knud Lavard var søn af kong Erik Ejegod, og hans drabsmand var Magnus, søn af den daværende kong Niels, og baggrunden for mordet var utvivlsomt rivalisering om, hvem der skulle være den næste konge. Mordet udløste en række urolige og blodige år i Danmark, og det kulminerede med opgøret mellem Erik Emunes søn, Svend, Magnus' søn, Knud, og Knud Lavards søn, Valdemar.  Det var Valdemar, der vandt kampen om kongeriget. Vi kender ham nu som Valdemar den Første eller Valdemar den Store. Valdemar arbejdede som konge ivrigt for at få sin far; Knud Lavard, helgenkåret, og det var naturligt, at det kom klosterkirken i Ringsted til gavn, for her – i Svend Normans frådstenskirke – lå Knud begravet.

Teglsten fra Benløse

Bygningen af den nye store kirke begyndte omkring 1160, og som byggemateriale valgtes noget helt nyt i Danmark og Norden, nemlig teglsten. Nogenlunde samtidig byggedes i øvrigt Esrum Kloster og Sorø Klosterkirke ligesom en borg på Sprogø og muren ved Dannevirke i tegl.Kunsten af brænde og bygge i teglsten kom fra Norditalien, og man har da også fundet belæg for, at lombardiske murere har været involveret i byggeriet i Ringsted. Mange af teglstenene er muligvis brændt på et teglværk i Benløse, som man i 1982 fandt rester af.Det første, der blev bygget, var kirkens kor og de to korsarme, samtidig med at den gamle frådstenskirke stod endnu, så den fortsat kunne bruges af munkene. Sct. Bendts Kirke har oprindelig været rødkalket med fugerne trukket op med hvidt, som man brugte det i Lombardiet. Det skete for at skjule de gullige sten og dermed skabe en ensfarvet overflade.

Valdemarernes gravkirke

Den 25. juni 1170 var kirken så færdig, at den kunne bruges til den indvielse, som er blevet kaldt ”Kirkefesten i Ringsted”. Ved den lejlighed blev Knud Lavard gravlagt som helgen, og Valdemars mindreårige søn, Knud, blev kronet som konge. Kirkefesten var med deltagelse af landets biskopper og fineste adel samtidig en slags forsoning oven på de urolige år med strid om kongemagten.I de følgende år blev Sct. Bendts Kirke valfartssted for kulten omkring helgenen Knud Lavard, og den blev gravkirke for de efterfølgende konger og deres dronninger: Valdemar den Store og hans dronning, Sofie,  Knud den 6., Valdemar 2. Sejr og hans dronninger, Dagmar og Berengaria, Erik Plovpenning og Erik Menved og hans dronning, Ingeborg. Derudover er flere kongelige slægtninge begravet i kirken.En særlig kult opstod omkring Erik Plovpenning, der blev myrdet i Slesvig i 1250 på initiativ af sin bror, Abel. Erik blev aldrig helgenkåret, men dyrkelsen af ham fik alligevel stor betydning for kirken og klostret i Ringsted, hvor han blev gravlagt.

Den nuværende kirke

Den nuværende Sct. Bendts Kirke er sognekirke for Ringsted Sogn. Som den fremstår i dag, er den resultat af en stor restaurering, som blev gennemført under ledelse af arkitekt H. B. Storck i årene 1901-1909. Arkitekten ønskede at føre kirken tilbage til sit oprindelige udseende, og vestgavlen og tværskibets apsider og sidekapeller blev nyopført på de frilagte fundamenter. Det kegleformede tag på tårnet stammer også fra denne restaurering.

Kirkens museum

Kirkens museum finder man i den sydlige korsarm.

Inde i kirken er der indrettet et lille museum med fund fra kirken, der er med til at fortælle kirkens spændende historie. Her kan man blandt andet se en lok af Dronning Bengerds hår, blypladen fra Valdemars grav, et eksemplar af Chr. III's bibel og smukke gamle fliser fra kirkens gulv.

I kirken hænger også en kopi af det berømte Dagmarkors, som menes at være fundet i Dronning Dagmars grav (originalen kan ses på Nationalmuseet).

Sct. Bendts kirke Grundplan

Tallene på grundplanen viser hvor følgende kongelige er begravet:
1. Knud Lavard, 2. Valdemar den Store, 3. hans dronning Sofia, 4. hans uægte søn, hertug Kristoffer, 5. Knud den Sjette, 6. Valdemar Sejr, 7. Dronning Dagmar, 8 Dronning Berengaria, 9. Valdemar III, 10. hans dronning Eleonora, 11. Døbefonten, 12. den svenske Kong Birger (Erik Menveds svoger), 13. Erik Menved og dronning Ingeborg, Erik Glippings dronning Agnes 14. Omtrent på det sted, hvor Kong Birgers ligsten ligger, var oprindelig Erik Plovpennings grav. 1520 blev hans jordiske levninger taget op og i stedet indmuret i en af de nordre piller i koret, hvor der nu sidder en hvid sten med Majuskelskrift.

Klosterurtehaven

Klosterurtehaven syd fra Sct. Bendts Kirke er en skøn lille have med planter man kunne finde i middelalderens klostre. Havens 53 bede passes af frivillige.

Oversigtsplan for klosterurtehaven

I kirken findes mapper med plantebeskrivelser, som man kan låne.

 

 

Da kirken blev bygget var teglsten et helt nyt byggemateriale i Norden.
Kirkens hovedskib
Kirkens kor
Munkestolene i koret er udsmykket med fine træskærer billeder af bibelske beretninger.
Kirkens orgel er lavet af P. G. Andersen og har 46 stemmer
Prædikestolen er fra 1609
Stenhuggeren Sigrafs døbefont
Kirkens berømte kalkmaleri i korshvælvingen
Kirkens lystræ er skabt af Gitte Christensen fra Kvindesmedien
Dagmarkorset. Det er et emailleret byzantinsk guldkors fra ca. år 1000.