Ann E. Knudsen besøgte Sognegården og fortalte om hvordan man overlever med en teenager i huset, det var bl.a. populært blandet mange konfirmand forældre.

Sogneaftner

I løbet af året arrangerer aktivitetsudvalget forskellige foredragsaftener og lignende i Sognegården og Klostermarkskirken. Her samles vi om et spændende emne, og der er altid tid til at stille spørgsmål og tale sammen over en kop kaffe.  

Igennem årene har vi haft utrolig mange spændende foredragsholdere på besøg, der i deres emner har spændt vidt f.eks. kan nævnes: Herbert Pundik - "Den danske undtagelse", Charlotte Rørth "Jeg mødte Jesus", Søren Ulrik Thomsen - med digtoplæsning, Jørgen Carlsen - "Det etiske rod" og Michael Rohde - om drømme.

Det er oftest gratis at deltage, men man opfordres - som betaling for kaffen - til at give et bidrag til sognets menighedspleje.

Tjek kirkesiden og kalenderen, for at læse nærmere om den næste sogneaften.

Sogneklubben samles 1 gang om måneden til to timers hyggeligt samvær og ikke mindst et lille foredrag med en vedkommende lokal fortælling.

Sogneklubben

Sogneklubben mødes i Sognegården torsdag eftermiddag ca. en gang om måneden. Det er en mulighed for at ældre ikke bare kan samles om en kop kaffe, men også en vedkommende lokal fortælling. Hver gang præsenterer Sogneklubben en ringsteder, der har en historie om sit liv og gerning at fortælle. 

De er gratis at deltage, men man opfordres til at give et lille bidrag til sognets menighedspleje.

Til onsdagstræffene er der gennem årene blevet fortalt om stort set alt mellem himmel og jord. Vi har hørt om forfattere, skuespillere, træer, jernbaner og afsidesliggende øer!

Onsdagstræf

Onsdag eftermiddag kl. 14-16

Ved onsdagstræf samles vi i Klostermarkskirkens ene konfirmandlokale, vi synger en sang, drikker en kop kaffe eller to og hører et spændende foredrag eller fortælling. Onsdagstræf er ensbetydende med en hyggelig eftermiddag, hvor der er lidt at tænke over og tage med hjem og ikke mindst er tid til hyggeligt samvær.

Onsdagstræf holder sommerpause fra midt maj til september, men ellers er der træf næsten hver onsdag. 

Fra midt juni til midt august er der tilgengæld morgensang i Klostermarkskirken onsdag kl. 9. Organisten indleder med et skønt stykke musik, vi synger et par sange/salmer og hører en historie el.lign., dernæst er kaffe/te og et stykke brød i konfirmandlokalet.

Det er gratis at deltage, men man opfordres til at give et lille bidrag til sognets menighedspleje.

Sangcafé

Her nyder vi en hyggelig formiddag sammen, hvor der synges og fortælles om sange, salmer, komponister og forfattere. Sangcafeen bestyres af en af organisterne evt. i samarbejde med en præst. Nye og gamle, kendte og ukendte sange og salmer - vi tager det hele med i fællessangen, og der er god mulighed for at få udvidet sit repertoire.

Undervejs drikker vi formiddagskaffe, tager en bid brød, lader snakken gå og lader os berige af fortællingerne bag meget af det, vi synger.

Tid & sted: 8 tirsdage om året kl. 9.30-11 på skift i Sognegården og Klostermarkskirken

Datoer - efterår 2017

Tirsdag den 29. august - Klostermarkskirken

Tirsdag den 26. september - Sognegården v. Sct. Bendts Kirke

Tirsdag den 31. oktober - Klostermarkskirken (Reformations-sangcafé)

Tirsdag den 28. november - Sognegården v. Sct. Bendts Kirke