Konfirmationsdagen er en festlig dag, som man kommer til at huske
Konfirmationsforberedelse i Klostermarkskirken
Konfirmationsforberedelse i Sct. Bendts kirke

Konfirmation

I Ringsted bliver man konfirmeret i 7. klasse. Forud for konfirmationen går konfirmanderne "til præst" og deltager i gudstjenester, så de bliver fortrolige med hvad der sker i kirken. Det skal være hyggeligt, lærerigt, sjovt og tankevækkende at gå til præst, men det kræver, at man deltager aktivt, engageret og har en nysgerrig tilgang til det med kirke og tro.

Konfirmationsforberedelsen vil pga. den nye folkeskolereform til en vis grad være placeret uden for den almindelige undervisning (8-16), der kan være tale om sen eftermiddags undervisning, enkelte aftener og forløb på weekenddage. Det kan være en udfordring, men vi har valgt at se det som en oplagt mulighed for nu endelig at kunne samle konfirmanderne på de hold, de skal konfirmeres på, der tit går på tværs af deres nye klasser. Så tidligt som muligt vil konfirmanderne få udleveret en "årsplan", så familierne er orienteret om, hvornår der skal sættes kryds i kalenderen. Konfirmationen forudsætter, at man er døbt. Er man det ikke inden undervisningen begynder, bliver man døbt i løbet af året.

Konfirmationerne i Ringsted ligger altid på de første 3 søndage og de første 4 lørdage efter påske. Konfirmander fra Campus Skolen konfirmeres som udgangspunkt med deres gamle klassekammerater fra mellemtrinet på Dagmarskolen og Valdemarskolen. Man kan også frit vælge en af søndags konfirmationerne eller lørdagskonfirmationen i Klostermarskirken.

For at blive konfirmeret i en af sognets kirker skal man have tilknytning til kirkerne, det har man f.eks., når man går i skole i sognet eller er bosat i sognet.

Konfirmationer i 2020

Lørdag den 18/4 kl. 11.30 Sct. Bendts Kirke - Sct. Joseph

Lørdag den 18/4 kl. 14.00 Sct. Bendts Kirke - Ringsted Privatskole og elever fra skoler udenfor sognet (men som er bosat i sognet)

Lørdag den 25/4  kl. 11.30 Sct. Bendts Kirke - Dagmarskolen A og B klasse

Lørdag den 25/4 kl. 14.00 Sct. Bendts Kirke - Dagmarskolen C og D klasse

Lørdag den 2/5 kl. 11.30 Klostermarkskirken - Åben for alle

Søndag den 3/5 kl. 10.30 Sct. Bendts Kirke - Åben for alle

Fredag den 8/5 kl. 10.30 Klostermarkskirken - Ådalskolen

Lørdag den 9/5 kl. 11.30 Sct. Bendts Kirke - Valdemarskolen A og B klasse

Lørdag den 9/5 kl. 14.00 Sct. Bendts Kirke - Valdemarskolen C og D klasse