Dåbsfest

Bliver et barn døbt i en af vore kirker, sender vi en hilsen på deres dåbsdag de første fire år. Det er stort at blive døbt og vigtigt at fejre dåben år efter år. Derfor opfordrer vi til, at man, som forældre og faddere til dåbsbørn, allerede tidligt taler med dem om dåben, hvilket nemt kan gøres ud fra en hilsen på deres dåbsdag.

Når det er 4-5 år siden barnet blev døbt indbyder vi til dåbsfest. Vi begynder i kirken med en lille gudstjeneste på børnenes præmisser og efterfølgende er der "festmiddag" i Sognegården - pasta og kødsovs! - og til slut er der også en lille gave til børnene, der har dåbsjubilæum.

Vil du vide mere om dåb?

Læs her om dåben og hvad du skal gøre

Læs mere om dåb på folkekirken.dk