Børn og unge

Kirken er for alle! Vi har tilbud til de ældste og de yngste - og dem midt i mellem!

Vi har her forsøgt at samle aktiviteter der er målrettet børn og unge, så børnefamilierne kan danne sig et lille overblik over hvad der kunne være særlig relevant for dem. Men derudover er kirken på mange andre måder også i kontakt med de yngre medlemmer. Skoler, børnehaver, vuggestuer og dagplejere kommer af og til forbi til gudstjeneste, juleafslutning eller som led i et undervisningsforløb. 

Hvis du er lærer eller pædagog og gerne vil bruge kirken, så skriv eller ring til os

Sorggruppe for unge

Ungdomspræst Sara Horneman-Thielcke tilbyder to sorggrupper for unge, de er aldersinddelt mellem 12-16 år og 15-21 år. Sorggrupperne er for børn og unge der har mistet en forældre eller en søskende og som gerne vil tale med andre unge i samme situation. I en sorggruppe er der en helt naturligt forståelse og genkendelse af de følelser, som kan være svære for andre udenforstående at tale om. I sorggruppen er der altid tid og rum til tale om de bekymringer og tanker der rumsterer og mange unge oplever det som et fristed for hvor der altid er plads til at fortælle. Det kan hjælpe at høre om andres reaktioner og oplevelser og høre fra andre i samme alder, hvordan de har taklet sorgen over at have mistet en mor eller en far. Der er altid tid til at mindes og sørge i en sorggruppe og det kan til tider skabe klarhed at erfare hvordan andre lever med sorgen og snakke med andre der er akkurat samme sted.
Grupperne bliver inddelt og dannet efter behov og de mødes ca. hver 14 dag efter skoletid i Ringsted. Hver mødegang er ca. 2 timer.
Kontakt Sara Horneman-Thielcke for mere information og tilmelding på mobil 2166 5502 eller mail shf@km.dk