Præstens sommertanker
Troen som menneskets ”sorte boks” af sognepræst Hanne Vesth
Er disse træer et billede på mennesker, der har søgt efter
mening og fællesskab, men ikke fundet det og givet op?
Er disse blomster, der har fundet vej
mellem fliserne, et billede på mennesker,
der har søgt og fundet mening og
fællesskab hos hinanden og Gud?
Er tro mere og andet end den trosbekendelse, som hundredvis af unge har sagt over hele landet til deres konfirmation?
Selvfølgelig, svarer du. Men hvordan, spørger jeg så, kan vi beskrive dette mere og andet som tro er?
Tro kan beskrives som en sort boks. Men hvor flyvemaskinens sorte boks har til opgave at registrere flyveturens hændelsesforløb, så er vores boks langt mere avanceret, måske noget af det mest avancerede her på jordkloden.
For vores sorte boks er nemlig aktiv og dynamisk på en langt mere omfattende måde end vores bevidsthed kan kontrollere. Den opererer i feltet mellem de erfaringer, som vi får i vekselvirkningen med personer, institutioner og hændelser og forhold i vores liv. Og ud fra de erfaringer prøver den sorte boks at skabe svar, initiativer og handlinger, og ikke mindst sammenhæng og mening.
Det betyder perioder med ligevægt og harmoni, når sammenhængen og meningen er der, og perioder med forvirring og frustration når sammenhængen brydes op og meningen udfordres.
Det sker fx. når vi flytter, fyres, skifter job, går på pension, bliver skilt, mister nært stående mennesker, eller børnene flyver hjemmefra.
Forvirring og frustration kan også komme af sig selv, indefra, fordi eksistentielle spørgsmål hober sig op, og vores sorte boks leder efter svar. Det er tydeligt, når vi fx. kommer i puberteten.
Som noget andet væsentligt i beskrivelsen af vores sorte boks, så skaber og udvikler den forhold til andre mennesker. Det sker fra vi er helt små, hvor den sorte boks udvikler bånd af tillid og loyalitet (eller mangel på samme) til vores forældre. Basale bånd, som vi praktiserer videre i vores andre kontakter og forhold, med mindre vi bevidstgøres om dem og arbejder på at gøre dem anderledes.
Og på samme måde med samfundet. Vores sorte boks etablerer også relation til samfundet, den større politiske og økonomiske helhed, som vi er en del af. Vi lærer aldrig alle enkeltindividerne i samfundet at kende, men de fleste af os har kontakt til større grupper, der føler sig forpligtede mod fælles værdier.
Nu kan det være du indvender, at sådan en sort boks har alle mennesker i hele verden. Og ja, det kan vi kun være enige i, for alle mennesker på jorden er jo netop skabt af Gud, skabt til at være i mening og i relation. Og derfor længes og søger alle efter mening og relation, når det mangler.
Mening og relation er også det kristne menneskes grundvilkår. Og det fører os til trosbekendelsen. For hvordan spiller den kristne tro sammen med vores søgen efter mening og relation?
Lad os åbne den sorte boks og kigge ned i den. For den har selvfølgelig også et egentligt indhold, for alle har noget der betyder noget for dem. Noget, som de selv eller andre eller Gud har lagt ned i deres sorte boks.
Og i vores sorte boks har vi så trosbekendelsen. Den ligger dér og farver vores svar, initiativer og handlinger, vores opfattelse af sammenhæng og mening. Den farver vores kriser, vores perioder med forvirring og frustration, og den farver vores perioder med harmoni og ligevægt. Og når vi tager livtag med trosbekendelsen, relaterer os til den og søger meningen bag ordene, ja, så tager vi livtag med Gud selv. Og ordene forlader skrivebordet og flytter ind i virkeligheden, giver erfaring, giver Gudserfaring. Erfaring med den levende Gud, der er alt for stor til at putte i en lille boks, og dog mulig at få kontakt og relation til gennem netop den guddskabte sorte boks, som vi hver især bærer rundt på i vort indre.
Og hvis du så efterspørger mere om indholdet af troen, søger en dybere forståelse af den kristne tro, så byder sommeren på gudstjenester og aktiviteter og fællesskaber, her og sikkert også dér hvor du kommer hen i sommerens løb.
